Tag: opstart

Noget om virksomhedsformer

Når man starter sin virksomhed op, melder der sig en masse praktiske spørgsmål. Noget af det første man skal tage stilling til, er hvilken virksomhedsform man ønsker at drive sin virksomhed i. De former der typisk vil være aktuel for en iværksætter er;

  • Den personlig ejede virksomhed
  • Anpartsselskabet
  • Iværksætterselskabet

Den største forskel på virksomhedsformerne, handler om hæftelse for virksomhedens forpligtelser og om det juridiske skel imellem dig og din virksomhed

Den personlige ejet virksomhed; I denne virksomhedsform er du din virksomhed – rent juridisk set. Det vil sige, at du hæfter for virksomhedens gæld personligt, med alt hvad du ejer. Du bliver ikke beskattet af de beløb du hæver som løn, men derimod af din virksomheds overskud, som indgår i din personlige skatteopgørelse. Da du rent juridisk er din virksomhed, må der gerne være transaktioner af penge imellem dig og din virksomhed. Rent praktisk vil det sige, at du gerne må bruge virksomhedens dankort, til at betale din frisørregning. Dette føres blot som en privat hævning i dit bogholderi.

Anpartsselskabet (ApS); Som navnet siger, er denne virksomhedstype, et selskab du stifter med en anpartskapital. Kapitalkravet er pt 50.000 kr. I et ApS er du og din virksomhed to juridiske enheder. Du er lønmodtager i selskabet og din risiko er udelukkende de penge, du har skudt ind i selskabet, da du stiftede det. Der er strengere krav til transaktionerne imellem dig og din virksomhed når du har et selskab. Det beløb du hæver til dig selv, skal udbetales som almindelig a-indkomst, hvoraf der skal svares am-bidrag og a-skat. Hæver du penge i virksomheden uden at behandle det som en lønudbetaling, betragtes dette som et ulovligt lån du har foretaget i din virksomhed. Virksomhedens overskud beskattes særskilt med selskabsskat.

Iværksætterselskabet (IVS); En ny virksomhedstype der så dagens lys 1. januar 2014 og som skal gøre det økonomisk lettere, at stifte et selskab. Der er overordnet set, de samme krav som til et anpartsselskab. Og du har juridisk set samme beskyttelse som i et ApS. Forskellen er, at du kan stifte denne type selskab med en kapital på blot 1 kr. Kravet er så at du opsparer 25% af virksomhedens overskud til anpartskapitalen de efterfølgende år. Når kapitalen er sparet op, overgår du til at være et anpartsselskab.

For begge selskabstyper (ApS og IVS) er der nogle formelle krav i forhold til stiftelse, vedtægter m.m. Det er altid en god ide, at få en advokat til at hjælpe med dette.

Nu blev du teknisk klogere – men er måske stadig i tvivl om hvilken virksomhedstype der er den rigtige for dig?

Et godt sted at starte, er på www.virk.dk. Under menupunktet Vejledninger ligger der en række guides, hvor du kan teste, hvilken virksomhedstype der er den helt rigtige for dig og din ide.

Hvilken fisk er du…?

Nogle mennesker er født med en iværksætter i maven. Det ligger simpelthen i generne, at de skal have foden under eget bord, så snart de får muligheden for det. For dem er cvr registreringen en mindre administrativ detalje, der bare skal ordnes. De tvivler hverken på deres produkt, på deres evner eller bekymrer sig om, hvorvidt kunderne er der. Deres største spekulation er, hvorvidt firmabilen skal være rød eller blå. De tager hovedspring ud i det, åbner gerne flere virksomheder og fungerer det ikke, lukker de bare igen. Og åbner noget nyt.

De er “De fødte Iværksættere”

Andre bliver iværksættere ved et tilfælde. De arbejder som lønmodtagere. Falder over et godt produkt eller en god idé som de videreudvikler i deres eget regi. Støder måske ind i en kollega hvor kemien svinger og de starter op sammen. De er hverken særlig skræmte eller specielt tiltrukket af livet som selvstændige – de bliver det egentlig mest ved tilfælde.

De kan kaldes “De tilfældige iværksættere”

En anden stor gruppe, er gruppen af iværksættere og selvstændige for hvem det ikke ligger lige til højrebenet at starte en virksomhed. De har måske svært ved at få job efter en fratrædelse og omgivelserne spørger “hvorfor de ikke bare starter for dem selv”. De ved godt selv, at de er fagligt dygtige, har høj arbejdsdisciplin og et godt netværk indenfor deres branche. Det ligger bare ikke rigtig i deres DNA at drive deres egen virksomhed og de holder af trygheden der følger med underskriften på en ansættelseskontrakt. Derudover ser de på de administrative byrder som uovervindelige og svært tilgængelige bjerge, som de tror, at de ikke evner, at klatre over.

Uden at det skal få en negativ klang kan de kaldes “De tvivlende iværksættere”

Jeg er stødt på arter indenfor alle tre kategorier. Og min erfaring er, at der er ingen af dem, der har bedre odds end andre, for at lykkes som selvstændige.

Hvorvidt livet som selvstændig bliver en succes, afhænger af helt andre ting og blandt de mest iøjnefaldende er nedenstående tre punkter;

Dine forventninger til livet som selvstændig; Hvis dit billede af en virksomhedsejer ligner Joachim von And der svømmer i pengetanken og kører BMW, samtidig med at han går 18 hullers golf hver anden dag, så er dit billede urealistisk. En nystartet virksomhed kræver som regel mange timers arbejde, du ikke altid selv kan planlægge og ofte til en latterlig lav timeløn. Du vil blive mødt med krav fra alle sider – fra kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Og der ligger mange arbejdstimer i de fejltrin, du kommer til at begå i starten.

Dit netværk; Uanset hvor god en sælger du er, eller hvor godt et produkt du har, er det meget svært, at få toget til at rulle, uden at have et godt netværk, til at skubbe på. Og dette netværk skal ikke kun bestå af mulige kundeemner, men også at samarbejds- og sparringspartnere af alle mulige andre afskygninger. Et godt netværk ønsker, at din virksomhed skal lykkes – og de hjælper dig gerne med det.

At du har styr på det administrative; Dette betyder ikke kun, at du husker at gemme alle dine bilag og afregne moms til tiden.Det handler også om, at du har nogle gode og effektive administrative rutiner fx. i forhold til fakturering, og at du er på forkant med økonomien. At hændelser af økonomisk karakter ikke kommer bag på dig. At du har overblik over dine omkostninger og ved, hvor din indtjening skal ligge, for at butikken balancerer. At du har styr på strømmen af penge, så du kan betale dine regninger til tiden.