file0001053186625Måske. Måske ikke. Selvfølgelig er det et problem, hvis virksomheden ikke har penge nok på kontoen til at betale, det der forfalder indenfor den nærmeste fremtid. Men problemet er endnu større, hvis du i virkeligheden, ikke rigtig ved, om der er penge nok.

 

Likvide midler betyder de økonomiske midler, som er umiddelbart tilgængelige i virksomheden. Altså penge man kan betale sine regninger med. Derfor tæller en evt. trækningsret på en kassekredit også med.

En sund og overskudsgivende virksomhed kan sagtens have problemer med likviditeten. Og omvendt kan en usund og underskudsgivende virksomhed overleve i lang tid, hvis de er gode til at styre deres likviditet

Mange mindre virksomheder har ikke det store overblik over deres likviditet og cashflow. Er likviditeten god med masser af penge på kontoen, er der måske heller ikke det helt store behov for det. Men der er alligevel et par faktorer, der har gjort det ekstra vigtigt at have overblikket;

  • Det er ikke så nemt, at få en kassekredit i banken, som det var engang – slet ikke når det drejer sig om finansiering af den løbende drift.
  • Mange mindre virksomheder er blevet flyttet til halvårlig momsafregning. Det vil sige, at de har pengene stående til Skat i længere tid. Samtidig har de måske mindre overblik over, hvad de skal afregne i moms, da perioden er blevet udvidet. At være på forkant med likviditeten, kan hjælpe med, at pengene rent faktisk står på kontoen, den dag de skal afregnes.

Jeg oplever, hos mine kunder, at det skaber utrolig meget stress og støj på linjen, ikke at have styr på likviditeten. Specielt hvis likviditeten er stram, og man har svært ved at betale sine regninger. Er virksomheden presset på likviditeten, har man tendens til at betale den kreditor, der råber højest. Det kan så gøre, at kontoen er tom, når der skal betales husleje eller løn til medarbejderne. Måske ligger der en debitor indbetaling få dage efter, og man kunne egentlig have fået kabalen til at gå op, hvis man havde haft overblikket.

Et likviditetsbudget er forholdsvis simpelt at udarbejde, hvis man er bare en smule fortrolig med Excell regneark. Man skal ikke gøre det indviklet, men tværtimod holde det fuldstændig simpelt.

Det du skal forestille dig, er at du skal lave et kontoudtog over jeres bankkonto, hvor du spår om, hvad der sker på kontoen i en given periode.

Du starter simpelthen med at skrive saldoen på jeres bankkonto ind – uanset om den er positiv eller negativ. Har i flere konti, lægger du blot beløbet sammen. Nedenunder i de efterfølgende celler taster du jeres indtægter og udgifter i dato orden. Alt efter hvor lang en periode du udarbejder budgettet for, kan omsætningen være et budgetteret tal – altså det du regner med i får i indbetaling fra jeres kunder i perioden. I forhold til udgifter taster du både de kreditorfaktura ind, som du allerede kender til, men også de andre løbende udgifter, der skal betales i perioden. Det kan fx. være husleje, lønudbetaling, betaling af a-skat osv.

Du kan vælge, at budgettet hele tiden skal vise den likvide saldo i højre side af regnearket – nøjagtig som et kontoudtog fra banken, gør det. Du kan også udarbejde likviditetsbudgettet for en given periode og komme frem til et resultat i slutningen af perioden (ultimo) Hvad du vælger afhænger lidt af hvor stram likviditeten er og hvad jeres behov er.

Du kan vælge, at lave budgettet for en given periode, hvor du fx. har nedgang i omsætningen, øgede omkostninger eller begrænsede kreditmuligheder. Teoretisk set kan budgettet også være et redskab, du anvender løbende i uendelig tid. Det kræver blot, at du hele tiden opdaterer det med de aktuelle indtægter og udgifter.

Har du ikke mod på – eller tid til – at kaste dig ud i det, kan du altid spørge din rådgiver om hjælp til at løse opgaven.

Nedenfor er der en lille opremsning af punkter du typisk skal have med i dit likviditetsbudget på den dato de påvirker din konto;

Omsætning, vareleverandører, løn, a-skat, atp, feriepenge, sociale udgifter (AES osv),husleje, strøm, varme, telefon, internet, abonnementer, kontingenter, revisor, forsikringer, vægtafgift på bil, afdrag på lån, renter på evt. kassekredit.

Husk også i budgettet at tage højde for evt. nyanskaffelser du kender til, “faste” udgifter til kontorartikler, rengøringsartikler o.l. som du ved kommer i perioden.

Tilbage er blot, at nyde følelsen af, at du måske sover en lille smule bedre om natten nu 🙂