Tag: barselsudligningsfond

Knald for Danmark – med mindre du er selvstændig…

smudge-chalk-girls

Der kører lige nu en kampagne fra det offentlige, der opfordrer os til at få flere børn.

Jeg har 3 børn og ingen planer om at få flere. Heldigvis fik jeg mine børn, imens jeg var lønmodtager. Jeg er ikke sikker på, at min børneflok havde været på 3 stk. hvis jeg havde været selvstændig dengang.

Som jeg skrev om her var der langt om længe blevet oprettet en barselsudligningsfond for selvstændige. En barselsudligningsfond giver dig ret til en refusion oveni barselsdagpengene, så lønnedgangen under barsel ikke er så voldsom.

Men nu har regeringen offentliggjort planer om, at afvikle Barselsudligning for Selvstændige. Folketinget har endnu ikke vedtaget hvad der skal ske med ordningen i fremtiden.

Hvis afskaffelsen bliver vedtaget, er der kun mulighed for barselsdagpenge under barsel, hvilket for de flestes vedkommende er lig med en betydelig nedgang i indkomsten. For mange selvstændige betyder det, at de er nødt til at planlægge og spare op til at være på barsel – og det er simpelthen ikke ok med sådan en skævvridning.

Barselsudligningsfond for Selvstændige – hvad er nu det?

PAY 10

Hvis du er indehaver af et cvr nummer og driver din virksomhed som en personlig ejet virksomhed / enkeltmandsvirksomhed, har du modtaget en opkrævning fra Barselsudligningsfond for Selvstændige i din e-boks.

Hvad er nu det – og skal du betale til det?

En barselsudligningsfond er en kollektiv lovpligtig ordning, der kort fortalt går ud på, at man er mange som alle betaler et mindre bidrag til ordningen. Når man så er på barsel, supplerer fonden barselsdagpengene op, så éns indkomst bliver højere end dagpengene.

Siden 2006 har det været lovpligtigt for alle arbejdsgivere, at indbetale bidrag for deres medarbejdere til en barselsudligningsfond. Dette gør, at en del arbejdsgivere kan tilbyde den ansatte løn under barsel, idet arbejdsgiveren kan få refunderet op til 164,97 kr. pr. time for en medarbejder på barsel.

Dette har man som selvstændig der driver enkeltmandsvirksomhed ikke været omfattet af og den eneste indkomst under barsel, har derfor hidtil været barselsdagpenge. Men med den nye Barselsfond for Selvstændige er der nu langt om længe kommet en ordning for selvstændige.

Det fulde bidrag der skal indbetales er på 328,00 kr. pr. år. Er du delvis selvstændig der som lønmodtager indbetaler atp, bliver bidraget nedsat.

Ordningen er obligatorisk og lovpligtig og du kan derfor ikke slippe for at være omfattet af den og indbetale til den.

Læs evt. mere om ordninger her