It’s all in your mind…

file801343155029Forskellen imellem at være på ferie – og alligevel få lidt fra hånden. Og være på arbejde og ikke få en skid fra hånden.

Læste et tankevækkende blogindlæg den anden dag. Kan desværre ikke linke til det, for jeg kan ikke huske, hvor jeg læste det.

Men det var ret interessant og gav stof til eftertanke. Bloggeren filosoferede over den der fælde, man som selvstændig ofte falder i. At man sætter to ugers sommerferie ind i kalenderen. Op til ferien knokler man for at rydde opgaverne og indbakken af vejen, så man kan holde fri med god samvittighed. I løbet af “ferien” tjekker man løbende mails, besvarer telefonopkald, løser lidt små opgaver og slukker ildebrande. Når “ferien” er slut, returnerer man til sin pind med følelsen af, at man ikke rigtig har holdt fri. Man føler sig ikke 100% opladet og klar til at tage fat igen. De første par uger herefter oplever man gang på gang, at man ikke rigtig får noget fra hånden, fordi alle éns samarbejdspartnere holder ferie og er out of reach. Hver dag går man hjem med en frustrerende og utilfredsstillende følelse af, at man kun har præsteret 30%.

Man har været på arbejde – men ikke fået en skid fra hånden. So to speak.

Måske skal man vende sit mindset 180 grader. Og i stedet blokke nogle flere uger ud i den officielle kalender. Så man rent faktisk har FERIE-skiltet hængende på døren – men alligevel er til stede. Tage 5 uger på slap line hvor man tager telefonen når den ringer i sommerhusets dybe stille ro. Besvarer mails imellem svømmeturene. Tager et par timer under parasollen og udarbejder et oplæg eller en ny ide. Hvor man simpelthen bevidst skruer ned for blusset og kun laver det mest nødvendige i fem uger. I stedet for at tage to uger hvor man laver næsten ingenting. Og stort set ingenting får lavet de efterfølgende tre uger.

At være på ferie – og alligevel få lavet lidt giver overskud på den mentale konto. At være på arbejde – og ikke få lavet en skid giver det modsatte.

Værd at tænke over når du planlægger det kommende arbejdsår…

 

 

Ferie…?

Så blev det august. Sommerferien er slut for denne gang. Forhåbentlig har du følelsen, af at være opladet og klar til at smøge ærmerne op? Det har jeg.

På mit kontor er alle mine roomies selvstændige indenfor forskellige erhverv. Men noget de har til fælles, er måden de holder sommerferie på. Den sidste fredag i juni genlød hele huset af “god ferie” og “god sommer”. Det er ikke mange af dem, der er vendt tilbage endnu. Det hele store rykind ved kaffemaskinen ses først den selvsamme mandag, som skolebørnene bliver spærret inde i klasseværelserne igen.

“Årh, de kan sagtens – de er jo selvstændige”. Og det kan der selvfølgelig være noget om.

Ingen tvivl om, at mange selvstændige selv kan tilrettelægge deres arbejdstid og deres frihed. Og det er ofte netop dét de gør – tilrettelægger den. De arbejder ofte rigtig mange timer. Aftener, weekends og ferier er de til rådighed og tilgængelige. For kunder, leverandører og personale. Eller kæmper med papirer, blanketter, bevillinger, tilladelser og andre spændende papirer der følger med livet som selvstændig.

For sådan er det at være selvstændig – du har ikke rigtig fri, sådan for alvor. Hvor man som lønmodtager siger “god ferie” og rent faktisk holder ferie, så går de selvstændige ofte blot lidt ned i tid.

Husk det næste gang du siger “Årh, de kan sagtens – de er jo selvstændige” 😉

Sommertid er ferietid….

file000648992522Så er det tid til at pakke kufferten, trække stikket, gå offline, puste ud og lade op. Elsker den tid på året….

Vind i håret, sand imellem tæerne, jordbær, kold rosé, skaldyr, picnics, sejlture, is ad libitum og følelsen af tid nok.

God ferie – vi ses til august!

Har din virksomhed penge nok…?

 

file0001053186625Måske. Måske ikke. Selvfølgelig er det et problem, hvis virksomheden ikke har penge nok på kontoen til at betale, det der forfalder indenfor den nærmeste fremtid. Men problemet er endnu større, hvis du i virkeligheden, ikke rigtig ved, om der er penge nok.

 

Likvide midler betyder de økonomiske midler, som er umiddelbart tilgængelige i virksomheden. Altså penge man kan betale sine regninger med. Derfor tæller en evt. trækningsret på en kassekredit også med.

En sund og overskudsgivende virksomhed kan sagtens have problemer med likviditeten. Og omvendt kan en usund og underskudsgivende virksomhed overleve i lang tid, hvis de er gode til at styre deres likviditet

Mange mindre virksomheder har ikke det store overblik over deres likviditet og cashflow. Er likviditeten god med masser af penge på kontoen, er der måske heller ikke det helt store behov for det. Men der er alligevel et par faktorer, der har gjort det ekstra vigtigt at have overblikket;

  • Det er ikke så nemt, at få en kassekredit i banken, som det var engang – slet ikke når det drejer sig om finansiering af den løbende drift.
  • Mange mindre virksomheder er blevet flyttet til halvårlig momsafregning. Det vil sige, at de har pengene stående til Skat i længere tid. Samtidig har de måske mindre overblik over, hvad de skal afregne i moms, da perioden er blevet udvidet. At være på forkant med likviditeten, kan hjælpe med, at pengene rent faktisk står på kontoen, den dag de skal afregnes.

Jeg oplever, hos mine kunder, at det skaber utrolig meget stress og støj på linjen, ikke at have styr på likviditeten. Specielt hvis likviditeten er stram, og man har svært ved at betale sine regninger. Er virksomheden presset på likviditeten, har man tendens til at betale den kreditor, der råber højest. Det kan så gøre, at kontoen er tom, når der skal betales husleje eller løn til medarbejderne. Måske ligger der en debitor indbetaling få dage efter, og man kunne egentlig have fået kabalen til at gå op, hvis man havde haft overblikket.

Et likviditetsbudget er forholdsvis simpelt at udarbejde, hvis man er bare en smule fortrolig med Excell regneark. Man skal ikke gøre det indviklet, men tværtimod holde det fuldstændig simpelt.

Det du skal forestille dig, er at du skal lave et kontoudtog over jeres bankkonto, hvor du spår om, hvad der sker på kontoen i en given periode.

Du starter simpelthen med at skrive saldoen på jeres bankkonto ind – uanset om den er positiv eller negativ. Har i flere konti, lægger du blot beløbet sammen. Nedenunder i de efterfølgende celler taster du jeres indtægter og udgifter i dato orden. Alt efter hvor lang en periode du udarbejder budgettet for, kan omsætningen være et budgetteret tal – altså det du regner med i får i indbetaling fra jeres kunder i perioden. I forhold til udgifter taster du både de kreditorfaktura ind, som du allerede kender til, men også de andre løbende udgifter, der skal betales i perioden. Det kan fx. være husleje, lønudbetaling, betaling af a-skat osv.

Du kan vælge, at budgettet hele tiden skal vise den likvide saldo i højre side af regnearket – nøjagtig som et kontoudtog fra banken, gør det. Du kan også udarbejde likviditetsbudgettet for en given periode og komme frem til et resultat i slutningen af perioden (ultimo) Hvad du vælger afhænger lidt af hvor stram likviditeten er og hvad jeres behov er.

Du kan vælge, at lave budgettet for en given periode, hvor du fx. har nedgang i omsætningen, øgede omkostninger eller begrænsede kreditmuligheder. Teoretisk set kan budgettet også være et redskab, du anvender løbende i uendelig tid. Det kræver blot, at du hele tiden opdaterer det med de aktuelle indtægter og udgifter.

Har du ikke mod på – eller tid til – at kaste dig ud i det, kan du altid spørge din rådgiver om hjælp til at løse opgaven.

Nedenfor er der en lille opremsning af punkter du typisk skal have med i dit likviditetsbudget på den dato de påvirker din konto;

Omsætning, vareleverandører, løn, a-skat, atp, feriepenge, sociale udgifter (AES osv),husleje, strøm, varme, telefon, internet, abonnementer, kontingenter, revisor, forsikringer, vægtafgift på bil, afdrag på lån, renter på evt. kassekredit.

Husk også i budgettet at tage højde for evt. nyanskaffelser du kender til, “faste” udgifter til kontorartikler, rengøringsartikler o.l. som du ved kommer i perioden.

Tilbage er blot, at nyde følelsen af, at du måske sover en lille smule bedre om natten nu 🙂

 

 

3 ting du skal vide for at have styr på din skat som lønmodtager

Forestil dig at du går ind i en kiosk og beder om en pakke tyggegummi. Du ved ikke, hvad den koster, så du giver bare ekspedienten 100 kr. Han siger tak og lægger pengene ned i kassen. Du siger farvel, og går ud igen. Et år efter finder du af, at tyggegummiet kostede 10 kr. så du går ned i kiosken og får 90 kr retur.

Nej vel? Det ville du aldrig gøre. Men sådan er der faktisk mange mennesker, der gør i forhold til deres skat. Simpelthen fordi de ikke aner, hvordan det hænger sammen og hvad de skal gøre.

For nogle mennesker er det med skatten simpelt og de har fuldstændig styr på det. Men jeg møder faktisk rigtig mange, som ikke har. Som tror, at det der med skat, er så indviklet, at de aldrig ville kunne finde ud af det. Og så gør de ingenting. Og snyder derved måske sig selv eller SKAT for penge.

Helt grundlæggende så skal du betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af de penge, du tjener. Hvor meget du skal betale afhænger af mange ting; hvor meget tjener du, betaler du ind til pension, betaler du børnebidrag, har du renteindtægter- eller udgifter, har du mere end 24 km til og fra arbejde hver dag og er du med i en fagforening. Det er de ting der typisk har indflydelse på, hvor meget du skal betale i skat og dermed hvor meget dit skattefradrag er på.

Selv om SKAT ved meget – så ved de ikke alt. Og hvilke ting der har indflydelse på dit fradrag, kan de kun gætte på ud fra dine tidligere skatteår. Du skal altid selv tjekke at deres oplysninger er korrekte – og give dem besked når noget ændrer sig. SKAT arbejder med et nyt begreb der hedder “Skat i balance”. Det går ud på, at få din skattebetaling til at passe bedst muligt. Det er både i din egen og i SKAT’s interesse. Det er drøn ærgerligt at få et skattesmæk, fordi man har betalt for lidt. Omvendt kan det være dejligt, at få penge tilbage i skat. Men ikke hvis man har manglet pengene i sit budget hver måned, og måske har levet på overtræk. Så er det ikke dejligt – blot unødvendigt og dyrt i renter.

Få styr på nedenstående – så ved du, hvad du behøver at vide og gøre. Det er ikke svært og det giver en god følelse i maven 🙂

Forskudsopgørelse: Handler om hvad der kommer til at ske næste år. Kommer i november og er SKAT’s måde at fortælle dig, hvordan de tror, det efterfølgende år vil se ud for dig rent skattemæssigt. De gætter på din indkomst, dine renteudgifter- og indtægter og de andre ting som har indflydelse på din skat. Det gør de ud fra hvordan forrige skatteår så ud for dig. I forskudsopgørelsen kan du se, hvad dit fradrag er, ud fra de oplysninger som forskudsopgørelsen indeholder. Du skal tjekke om SKAT har gættet rigtigt. Simpelthen kigge den igennem og sikre dig at alle tallene er der og at de er så korrekte som muligt. Regn ud hvad din indkomst bliver. Hvad du betaler i renter på evt. lån. Tast dit befordringsfradrag ind. Tjek at udgifter til din a-kasse er med. Hvis du skal ændre noget, skal du gøre det senest d. 30. december.

Tingene i forskudsopgørelsen kan så ændre sig i løbet af det pågældende indkomstår. Det kan være, du bliver arbejdsløs. At du går på barsel. At du køber eller sælger bolig. Optager billån. Får mere eller mindre transport til og fra arbejde. Sådanne ting kan få dit fradrag til at ændre sig væsentligt. For at skatten kommer til at stemme, er det derfor vigtigt, at du ændrer din forskudsopgørelse, så du kan få et nyt skattekort.

Skattekort: Ud fra de oplysninger SKAT har d. 30. december sender de automatisk dit skattekort med fradrag og trækprocent til din arbejdsgiver. Har du fået ny arbejdsgiver som SKAT ikke ved noget om, kan de ikke sende det automatisk. Så rekvirerer din arbejdsgiver skattekortet selv.

Forskudsopgørelsen for ex. 2015, kommer i november 2014.

Årsopgørelse og selvangivelse: Handler om, hvad der skete sidste år og er en opgørelse af, om du har betalt for lidt eller for meget i skat. I løbet af marts får du en årsopgørelse og selvangivelse fra SKAT. Det er SKAT’s brev til dig om, hvad de mener, der skete sidste år for dig, rent skattemæssigt. De får de fleste oplysninger automatisk – men du skal alligevel tjekke at tallene er korrekte. I årsopgørelsen kan du se, hvor SKAT har fået oplysningerne fra. Så du kan hurtigt se om der evt. mangler en indberetning e.l. Det kan også være et befordringsfradrag du skal taste ind.

Hvis du ændrer de oplysninger SKAT havde i forvejen, får du en ny årsopgørelse – og dermed en ny beregning af, om du får penge retur i skat, eller om du får et skattesmæk.

I nogle tilfælde kan din årsopgørelse ikke dannes med det samme. Det kan skyldes at din ægtefælle er selvstændig eller at der stadig er oplysninger SKAT mangler.

Årsopgørelsen der kommer i marts 2015 handler altså om indkomståret 2014.

Din skattemappe; Findes på www.skat.dk hvor du logger ind med din NemID. I skattemappen finder du alt vedr. din skat. Heri ligger forskudsopgørelser, årsopgørelser osv både for det aktuelle år og for tidligere år. Hvis du ønsker at få tingene i papirform kan du bestille dette hos SKAT. Der er nogle frister for dette. Dem kan du se på SKAT’s hjemmeside.

Det var det. Det er det, du skal vide, for at have styr på din skat. Du kan selvfølgelig have forhold, der gør dit skatteliv lidt mere kompliceret, så du måske skal have lidt mere viden og evt. assistance fra en revisor. Men for langt de fleste lønmodtager, er ovenstående rigelig viden.

Det var slet ikke så indviklet, vel?

 

 

Hva’ koster det?

Noget af det sværeste når man er nystartet, er at fastsætte sin timepris.
Den lille revisor i mig kunne sagtens fylde dit skærmbillede med udregningsmodeller til at fastsætte dette, alt efter hvilket marked og hvilken branche du bevæger sig rundt i. Men det kan du lige så godt bruge Google til.

Jeg vil i stedet fokusere på de tanker, jeg synes, du skal gøre dig omkring det og på den peptalk der skal til for at få dig til at stå ved din timepris.

Efter du har googlet og trykket på lommeregneren, synes du måske, at det tal du er kommet frem til, lyder vanvittigt højt. Men du skal tænke på, at din timeløn skal dække din reelle løn samt feriepenge, løn under sygdom, efteruddannelse, pension, forsikringer og alle sociale omkostninger. Alle de omkostninger en arbejdsgiver normalt ville dække, hvis du var i et ansættelsesforhold.
Derudover skal din timepris også betale din virksomheds omkostninger i form af husleje, it-omkostninger, kontorartikler, mindre nyanskaffelser, faglige abonnementer, telefonudgifter, revisorassistance og alle de andre omkostninger der følger med, når du driver selvstændig virksomhed.
Har du lagt et budget for din virksomhed, har du en idé om, hvad dine omkostninger løber op i.

Nu skal du til at tænke dig selv ind i regnestykket. Du er din virksomheds største aktiv. Hvad er det der gør dig unik? Hvad er det du kan levere, som tilfører en værdi og skaber en forskel for din kunde?

Du skal simpelthen booste din faglige selvtillid og være helt skarp på, hvilke kernekompetencer du har. Branchekendskab, erfaring, tidligere resultater, uddannelse, referencer – alt hvad du kan komme i tanke om, som adskiller dig fra de andre, som leverer samme produkt som dig.

For de fleste er det en proces, at skulle igennem ovenstående. Det kan være en stor hjælp at skrive dine tanker og argumenter ned. Du vil indimellem få brug for at finde dem frem og bruge dem som peptalk til dig selv.

Mit bedste råd er, at du skal passe på, ikke at sælge dig selv for billigt i starten. Det kan være fristende, for at få kunder i en nystartet butik, men det er svært efterfølgende at hæve prisen overfor eksisterende kunder.

Find din pris – og stå ved den. Det er første step. Næste step der ofte volder problemer, er at få faktureret sit arbejde ud og ikke mindst at få betaling for de faktiske timer. Det lyder simpelt, men som du kan læse i de næste par indlæg, kan det volde nok så mange kvaler.

Bliv god til at sælge dig selv!

Noget jeg virkelig ofte støder på, er nystartede virksomheder, som har utrolig svært ved at sætte en pris på deres eget arbejde.
De underkender deres eget værd og føler næsten ubehag ved at sende en faktura afsted.

Ofte får de sat deres timepris / varepris alt for lavt eller får ikke faktureret det faktiske timeantal. På den måde får de lagt en meget uhensigtsmæssig linje for det fremtidige samarbejde med kunden. Den regning betaler de selv i den sidste ende – og den kan ende med at blive meget dyr.

Min erfaring er, at det typisk er kvindelige iværksættere der ryger i denne faldgrube…

 

Inspirationsforedrag om kommunikation

I onsdags var jeg til foredrag / workshop hos Artikulation. Annette, der er indehaver af Artikulation, havde inviteret til et par spændende timer, hvor hun sammen med et glas vin, gav os sine bedste råd til at kommunikere med gennemslagskraft.

Måske tænker du, at det kun er sælgere og undervisere, der har brug for at kunne stille sig op og levere et budskab på en troværdig og tillidsvækkende måde. I så fald er du nødt til at tænke om igen.

Driver du en virksomhed eller arbejder du som leder, sælger du et budskab hver eneste dag. Du har brug for, at din kommunikation til kunder, forretningsforbindelser og medarbejdere står helt skarpt og uden en masse støj på linjen.

Et af hovedbudskaberne fra Annette er det her med at lytte. Det er noget jeg synes, er virkelig vigtigt både i forhold til dine kunder og dine medarbejdere. Spørg dig selv “hvordan kan jeg hjælpe min modtager – hvad har de brug for”? Ofte er vi så fokuseret på vores eget budskab, at vi ikke bruger den værdifulde feedback som modtageren giver os.

Aftenen var fuld af brugbare råd i forhold til at være til stede i sin kommunikation, at forberede sig bedst muligt og at tage ejerskab for det man siger.

Annette laver både kurser, workshops, personlig træning og meget mere. Du kan jo starte med at tilmelde dig hendes nyhedsbrev. Det gør du lige her.

En simpel case fra det virkelige liv

På et tidspunkt var jeg ude i en virksomhed for at afholde MUS (medarbejder-udviklings-samtaler) med de ansatte. Jeg var kaldt ind fordi, medarbejderne havde ytret ønsker om MUS samtaler og indehaveren af virksomheden, var ikke selv interesseret i at afholde dem.

Virksomheden var præget af uro og medarbejderne var utilfredse. Der var mange ting og procedurer i virksomheden, der ikke fungerede optimalt og dette var de begyndt, at kunne mærke på deres kunder og andre samarbejdspartnere.

Virksomheden beskæftigede sig hovedsageligt med reparation og service. De var ca 20 ansatte, herunder en håndfuld mellemledere med forskellige ansvarsområder.

Det første step var en samtale med indehaveren, hvor vi fik belyst, hvor han mente udfordringerne lå og hvilken negativ indvirkning, det havde på virksomheden.

Derefter fulgte to intense dage med samtaler med alle medarbejderne. De havde på forhånd fået et stykke papir med forskellige emner, de skulle tænke over.

Efter at have brugt en dags tid på at bearbejde medarbejdernes udtalelser, var det simpelt at identificere problemerne;

Alle medarbejderne var frustrerede over manglen på kommunikation i virksomheden. De havde overhovedet ingen føling med hvad der foregik, hvordan virksomheden klarede sig eller hvor de var på vej hen.

Alle medarbejdere var frustrerede over at de kun så indehaveren når han skulle “skælde ud” eller præsentere dårligt nyt.

Det hele blev samlet og præsenteret for indehaveren. Sammen fandt vi to simple løsninger, der vendte stemningen i virksomheden.

  • Sekretæren begyndte at tage referat af det ugentlige møde imellem indehaveren og mellemlederne. Referatet blev omskrevet til et kort nyhedsbrev, der blev hængt op i frokoststuen så alle medarbejdere kunne læse det.
  • Indehaveren havde for vane at tage bagtrappen når han kom om morgenen. Dette skyldtes, helt banalt, at han så kom forbi postkassen og kunne tage dagens avis med op. Vi ændrede dén rutine til, at han i stedet gik igennem værkstedet og sagde godmorgen. Avisen hentede sekretæren og lagde på hans bord.

Det var simpelt. Det krævede ikke mange ressourcer. Det krævede ikke engang noget særligt af hverken medarbejderne eller indehaveren. Men det havde en helt utrolig effekt i virksomheden.

Indimellem er det de små ændringer, der giver de største forandringer.