Kategori: Ævlekassen

Hvorfor ér det sådan…?

Jeg starter næsten altid dagen med kaffe. Og med business.dk nyheder. Hér den anden morgen var der en overskrift der sprang mig i øjnene. “Fra kosmetik dronning til Lego topfigur”. Artiklen handlede om at Lego ved ansættelsen af Julia Goldin som koncerndirektør for marketing og produktudvikling, havde budt den første kvinde nogensinde velkommen på ledelsesgangen.

Der er intet odiøst i, at en ansættelse på det niveau bliver til en overskrift i medierne. Så langt, så godt. Selve artiklen er også ganske sober og professionelt skrevet. Men hvis man nu forestillede sig, at det var en mand, der var blevet ansat på posten – kunne man så forestille sig, at overskriften havde været udformet anderledes? Hvis den pågældende mand kom fra et job i ex. Shell – ville man så præsentere ham som “Fra benzinkonge til Lego topfigur”?

Forestil dig selv overskriften hvis den pågældende mand havde slået sine folder i andre brancher.

Nej – det tror jeg ikke, man ville. Jeg tror, man ville præsentere ham ved navn. Eller ved den titel han havde i det tidligere job. Det er også værd at nævne, at den anden nye ansættelse der er nævnt i artiklen – en mand – præsenteres som tidligere direktør for brand solutions i Google….

Uanset hvor meget undertegnede elsker make-up og kosmetik, kan jeg ikke helt lade være med at opfatte overskriften som en smule fornedrende på mit køns vegne. Lidt i stil med tilnavnet “Gucci-Helle” .

Hvorfor er det, at kvinder i erhvervslivet ofte skal fremstilles på den måde? Det er så trættende. Vi vil faktisk gerne vurderes på vores kompetencer, kvalifikationer, på de resultater vi har opnået og på den værdi vi forhåbentlig tilfører en virksomhed. Ganske ligesom mænd.

På samme måde føles diskussionen omkring kvinder i bestyrelser ganske trættende og fornedrende. Alene forslaget om et lovbestemt antal kvinder i en bestyrelse føles degraderende. Som kvinde vil man gerne ansættes i et job eller indtræde i en bestyrelse fordi man har nogle værdifulde kompetencer og kvalifikationer – ikke fordi man er indehaver af et sæt bryster!

file000202384719

God weekend!

Det er sgu en ommer Skat…

DSCN7118

 

Jeg blev ovenud begejstret, da jeg erfarede at Skat havde en profil på Instagram. Sikke en fantastisk ide! Sikke en god måde at nå de selvstændige på – særligt de yngre som benytter alle medier som kanaler til input. I min eufori forestillede jeg mig, hvordan de kunne komme med nyttige små tips, vedkommende og relevante oplysninger, etablere et utraditionelt bånd til deres følgere samt poppe op og minde om deadlines o.l.

Men føj – jeg blev fælt skuffet da jeg tjekkede deres profil ud….. Den er mest møntet på mennesker som interesserer sig for det tidligere århundrede. En masse billeder af gamle toldbygninger, genstande fra Told- og Skattemuseets genstandsdatabase (tænk sig at der findes en sådan!) krydret med totalt ligegyldige faktuelle oplysninger om fusioner indenfor Toldvæsenet.

Og så tænker jeg – hvis det ikke engang interesserer undertegnede, der trods alt er revisor uddannet, hvem pokker skulle det så interessere? Det har jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig… Taget i betragtning at de kun har 618 følgere, er jeg nok ikke den eneste der finder det temmelig uinteressant.

Øv! Hvor er det ærgerligt. Når de nu har bestemt sig for at bruge tid og ressourcer på at have en Instagram profil, så lav dog en profil der har en værdi for de selvstændige og som yder en service. Noget man kan bruge til noget.

Det er sgu en ommmer Skat!

Another deadline…

file0001762182476Sidste momsangivelse er sparket afsted – jeg fejrer med et glas velfortjent rødvin.

Det er én af de mest fantastiske følelser. At have løbet virkelig stærkt, og endelig løbe over målstregen. At nå en deadline. Endelig at føle at skuldrene synker ned på plads og vejret igen kan trækkes ned i maven.

Samtidig giver det ny energi. Til at networke, opsøge viden og pusle med nye projekter. Jeg glæder mig til de næste par måneder, hvor der er rigtig mange spændende ting på programmet. Jeg skal i gang med at hjælpe en virksomhed med at omfordele deres (ubevidste) lederroller, jeg skal afholde workshops i fakturering og timeregistrering og jeg skal skrive på min bog til kvindelige iværksættere.

Kom bare efterår – jeg glæder mig!

Flere nye iværksættere…

a-pair-of-pearsFlere gange de sidste par uger, har der været indslag i diverse nyhedsmedier, der fortalte, at vi i Danmark oplever en øget strøm af iværksættere. Unge mennesker som realiserer deres drøm om at få eget cvr nummer.

Det er selvfølgelig yderst positivt. I hvert fald et langt stykke hen af vejen. Hvis ellers idé, forventninger og forudsætninger er i orden.

Det oplever jeg desværre ofte, at de ikke er. Specielt hos de helt unge mennesker som starter deres egen virksomhed.

Idé – Erhvervslivet har forandret sig meget de sidste 10 år. Indgangsbarriererne er blevet lavere i de fleste brancher. Afståelse på lokaler ses næsten ikke mere, driftsmidler kan leases, varelagre tages ind på kommisionsaftaler og den fagre og lettilgængelige teknologi incl. internettet giver nemmere adgang til mulige kunder. Alt dette betyder, at flere idéer bliver ført ud i livet. Også dem der ikke burde blive det. Et eksempel herpå kunne være de utallige netshops der popper op og lukker igen efter et stykke tid.

Forventninger – Mange af de unge iværksættere har meget urealistiske forventninger til livet som selvstændig. De er vokset op med rollemodeller, som havde fordelen af, at være first movers og som derfor har fået kæmpe succes med deres forretningsidéer. Det er bare sjældent, at nummer 17 i rækken får lige så stor succes som nummer 1. Men dét de unge ser, er et glansbillede i medierne, store biler, snak om frihed og et liv i overhalingsbanen. Og det frister. De ser ikke alle de hårde arbejdstimer, omkostninger, fejltagelser og afsavn som ligger forud for succesen. Og de ser slet ikke alle dem, som ikke klarede den.

Forudsætninger – Rigtig mange af de iværksættere som jeg rådgiver, har simpelthen ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok. De har ikke lavet en simpel forretningsplan for deres virksomhed. De har ikke plan b, c eller d liggende i skuffen. De har ikke opbygget et stærkt nok netværk de kan trække på. Og de har sat sig alt for lidt ind i regler og forpligtelser der følger med titlen som virksomhedsejer. Et fint eksempel herpå, er netshop ejeren der ikke aner hvad der står i købeloven….

Ovenstående 3 punkter er dem jeg ser de unge iværksættere oftest glider i. Dertil kommer manglende økonomisk styring og viden  – som er et helt kapitel for sig.

Så selv om jeg sidder på forreste række og klapper meget højt af den øgede strøm af iværksættere, er det med en lille smule ærgelighed. For det er ikke nødvendigvis en værdi, at der starter flere nye virksomheder op. Værdien opstår først, hvis disse nystartede virksomheder vokser sig stærke og solide så de bidrager med kapital og arbejdspladser til samfundet. Og det synes jeg ikke de får den nødvendige støtte til. Mit bud på hjælp til nystartede virksomheder, omhandler bl.a. bedre kendskab til eksisterende tilbud om gratis rådgivning, mentorordninger  og en lempelse af momsen for nystartede virksomheder – det kan du læse mere om senere.

It’s all in your mind…

file801343155029Forskellen imellem at være på ferie – og alligevel få lidt fra hånden. Og være på arbejde og ikke få en skid fra hånden.

Læste et tankevækkende blogindlæg den anden dag. Kan desværre ikke linke til det, for jeg kan ikke huske, hvor jeg læste det.

Men det var ret interessant og gav stof til eftertanke. Bloggeren filosoferede over den der fælde, man som selvstændig ofte falder i. At man sætter to ugers sommerferie ind i kalenderen. Op til ferien knokler man for at rydde opgaverne og indbakken af vejen, så man kan holde fri med god samvittighed. I løbet af “ferien” tjekker man løbende mails, besvarer telefonopkald, løser lidt små opgaver og slukker ildebrande. Når “ferien” er slut, returnerer man til sin pind med følelsen af, at man ikke rigtig har holdt fri. Man føler sig ikke 100% opladet og klar til at tage fat igen. De første par uger herefter oplever man gang på gang, at man ikke rigtig får noget fra hånden, fordi alle éns samarbejdspartnere holder ferie og er out of reach. Hver dag går man hjem med en frustrerende og utilfredsstillende følelse af, at man kun har præsteret 30%.

Man har været på arbejde – men ikke fået en skid fra hånden. So to speak.

Måske skal man vende sit mindset 180 grader. Og i stedet blokke nogle flere uger ud i den officielle kalender. Så man rent faktisk har FERIE-skiltet hængende på døren – men alligevel er til stede. Tage 5 uger på slap line hvor man tager telefonen når den ringer i sommerhusets dybe stille ro. Besvarer mails imellem svømmeturene. Tager et par timer under parasollen og udarbejder et oplæg eller en ny ide. Hvor man simpelthen bevidst skruer ned for blusset og kun laver det mest nødvendige i fem uger. I stedet for at tage to uger hvor man laver næsten ingenting. Og stort set ingenting får lavet de efterfølgende tre uger.

At være på ferie – og alligevel få lavet lidt giver overskud på den mentale konto. At være på arbejde – og ikke få lavet en skid giver det modsatte.

Værd at tænke over når du planlægger det kommende arbejdsår…

 

 

Ferie…?

Så blev det august. Sommerferien er slut for denne gang. Forhåbentlig har du følelsen, af at være opladet og klar til at smøge ærmerne op? Det har jeg.

På mit kontor er alle mine roomies selvstændige indenfor forskellige erhverv. Men noget de har til fælles, er måden de holder sommerferie på. Den sidste fredag i juni genlød hele huset af “god ferie” og “god sommer”. Det er ikke mange af dem, der er vendt tilbage endnu. Det hele store rykind ved kaffemaskinen ses først den selvsamme mandag, som skolebørnene bliver spærret inde i klasseværelserne igen.

“Årh, de kan sagtens – de er jo selvstændige”. Og det kan der selvfølgelig være noget om.

Ingen tvivl om, at mange selvstændige selv kan tilrettelægge deres arbejdstid og deres frihed. Og det er ofte netop dét de gør – tilrettelægger den. De arbejder ofte rigtig mange timer. Aftener, weekends og ferier er de til rådighed og tilgængelige. For kunder, leverandører og personale. Eller kæmper med papirer, blanketter, bevillinger, tilladelser og andre spændende papirer der følger med livet som selvstændig.

For sådan er det at være selvstændig – du har ikke rigtig fri, sådan for alvor. Hvor man som lønmodtager siger “god ferie” og rent faktisk holder ferie, så går de selvstændige ofte blot lidt ned i tid.

Husk det næste gang du siger “Årh, de kan sagtens – de er jo selvstændige” 😉