Kategori: Personale

Har jeg fri på fredag, chef…??

OPENED 15 (1)På fredag er det Grundlovsdag. En dag der er kilde til evig forvirring hos både arbejdsgivere og medarbejdere.

For har man egentlig ret til at holde fri Grundlovsdag?

Grundlovsdag er ikke en officiel helligdag i Danmark. Derfor har man som udgangspunkt heller ikke fri. Dagen var dog en lovbestemt halv fridag indtil 1975 og ydermere var den tidligere side stillet med en helligdag i Lukkeloven.

Ovenstående hænger muligvis stadig lidt ved og kan være grunden til at det er lidt uklart, hvorvidt man har fri eller ej.

 

Man kan være ansat under en overenskomst, som giver ret til at holde fri – fx. Industriens Overenskomst. Det kan også stå i éns ansættelseskontrakt at dagen er en fridag. Og endeligt kan man have fri, såfremt det er kutyme på arbejdspladsen at medarbejderne holder fri på arbejdsgiverens regning.

Ansættelses efter Funktionærloven giver ikke ret til frihed på Grundlovsdag.

Så man skal altså ind og kigge på de gældende regler for éns ansættelsesforhold, for at vide om man kan holde fri på fredag.

Ovenstående er i øvrigt også gældende for d. 24. december, d. 31. december og for d. 1. maj

Husk i øvrigt at ovenstående 3 dage kan være på forhandlingsbordet til lønforhandlingen. Som arbejdsgiver kan man måske tilbyde disse som fridage, hvis budgettet ikke levner plads til lønforhøjelse i kroner og øre.

Og som medarbejder kan fridagene måske være en kompensation for en ønsket lønforhøjelse, man ikke lige umiddelbart kan opnå.

Barsel – hvem betaler…?

file0001971678256

Noget jeg ofte hjælper mine kunder med, er reglerne for barselsorlov. Hvad gør man som arbejdsgiver når medarbejderen skal på barsel? Og hvordan er man som medarbejder stillet når graviditetstesten viser ll streger? Reglerne om barsel findes i barselloven. Disse regler er et sæt minimums regler, som gælder alle lønmodtagere med tilknytning til arbejdsmarkedet.

I alt kan der afholdes 52 ugers orlov med minimum barselsdagpenge, hvor 2 uger er bestemt til faderen og 18 uger er bestemt til moderen. Der er mulighed for udskydelse og forlængelse af orloven.

Lønnen under barsel afhænger af hvilket ansættelsesforhold der er aftalt. Dette vil fremgå af en ansættelseskontrakt eller en overenskomst.

Hvis der ikke er aftalt noget om barsel, og man ikke er funktionær, har man som lønmodtager kun ret til barselsdagpenge. Herudover skal man have haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i mindst 13 uger og have haft minimum 120 timers beskæftigelse ved samme arbejdsgiver.

Som funktionæransat har man som minimum krav på halv løn i 4 uger før fødsel og 14 uger efter fødsel. Efter de 14 uger gælder hvad der er aftalt.

Man kan have en aftale med sin arbejdsgiver om fuld løn under hele barslen. Dette kan være aftalt individuelt i ansættelseskontrakten eller aftalt i en overenskomst. Hvis man som arbejdsgiver udbetaler fuld løn under barsel, er det arbejdsgiver der har ret til at få refunderet barselsdagpenge fra kommunen.

Barselsudligningsfonde er en lovbestemt ordning på det private arbejdsmarked. Alle arbejdsgivere skal indbetale til en barselsordning. Arbejdsgivere som ikke har en aftale med en anden godkendt barselsordning, skal indbetale til Barsel.dk. Ordningen har til formål at mindske udgifterne til private virksomheder, når de har ansatte på barsel.

Som arbejdsgiver kan man så tilbyde sine ansatte løn under barsel i den periode hvor der gives refusion. En arbejdsgiver der indbetaler til barsel.dk, kan få refunderet kr. 164,97 i timen i 33 uger. Arbejdsgiveren har derfor en meget lille udgift i refusionsperioden og kan tilbyde sine ansatte bedre barselsvilkår.

Arbejdsgiver får så refunderet et beløb svarende til dagpengesatsen fra kommunen og differencen op til de 164,97 af barselsudligningsfonden. Beløbet fra barselsudligningsfonden afhænger af hvilket barselsfond arbejdsgiver er tilknyttet.

Ønsker medarbejderen at holde barselsorlov længere end de 33 uger, overgår de til barselsdagpenge fra kommunen. Selvfølgelig med mindre der er aftalt længere barsel med fuld løn. Virksomheden får så bare ikke refusion efter de 33 uger.

Beløbet bliver ikke udbetalt automatisk, arbejdsgiver skal selv ansøge om refusion. Ansøgningen skal ske på www.nemrefusion.dk, på hjemmesiden fremgår også vigtige tidsfrister.

Har du som lønmodtager ikke ret til fuld løn under barsel, skal man henvende sig til kommunen, som udbetaler barselsdagpengene. Satsen er i 2015 kr. 4.135 pr. uge. Beløbet er skattepligtigt.

 

 

 

 

Har du styr på dine ansættelseskontrakter…?

Mange af de virksomheder jeg kommer i, har medarbejdere. Efterhånden ved de fleste arbejdsgivere godt, at medarbejdere har krav på en ansættelseskontrakt. Så langt – så godt.

Desværre oplever jeg meget ofte, at hverken medarbejder eller arbejdsgiver har helt styr på, hvilke regler medarbejderen er ansat under. Det bliver ofte et problem – eller en meget dyr lærdom – når medarbejderen bliver syg eller gravid. Eller når én af parterne beslutter sig for, at vejene skal skilles.

Hvis virksomheden ingen overenskomst har, er det i ansættelseskontrakten, der skal stå, hvilke aftaler og regler der gælder i ansættelsesforholdet. Ingen ansættelseskontrakt kan dog stille lønmodtageren dårligere end bestemmelserne i Sygedagpengeloven og i Ferieloven. Begge disse love pålægger arbejdsgiveren forskellige udgifter i forhold til sygdom og ferie.

Er medarbejderen ifølge ansættelseskontrakten, ansat efter Funktionærloven, er det denne der gælder.

Man kan altid vælge, at stille medarbejderen bedre end ovenstående 3 love, men aldrig ringere.

 

Èt af de steder, det ofte går helt galt, er når medarbejderen er syg;

I ansættelseskontrakten skal der stå, hvorvidt medarbejderen har ret til fuld løn under sygdom. En funktionær har fx. altid ret til fuld løn under sygdom jvf. bestemmelserne i Funktionærloven.

Har medarbejderen ikke ret til fuld løn under sygdom, har de ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage, såfremt de opfylder beskæftigelseskravet. Det vil sige, at de har været ansat i 8 uger og i den periode har haft minimum 74 timer. Det kommer bag på mange arbejdsgivere at de rent faktisk har pligt til at betale sygedagpenge (sats i 2014 er 110,14 pr. time) i 30 dage til en sygemeldt medarbejder. For en lille og evt. nystartet virksomhed, kan udgiften være meget belastende for virksomhedens økonomi. De færreste arbejdsgivere ved, at de rent faktisk kan forsikre sig ud af problemet. For kun 0,8% af løngrundlaget i forsikringspræmie, kan man tegne en sygedagpengeforsikring hos Statens Administration. Man skal stadig betale sygedagpenge til medarbejderen, men kan fra 2. fraværsdag få refusion for udgiften til medarbejderen. Forsikringen kan tegnes her http://www.statens-adm.dk/Forsikring. Det er værd at bemærke, at såfremt du ejer et ApS bliver du betragtet som lønmodtager og kan derved også opnå refusion under din egen sygdom.

Som du måske kan fornemme, er det ret vigtigt, hvad der egentlig står i ansættelseskontrakten, når du skal ud og ansætte medarbejdere i din virksomhed. På www.startvækst.dk ligger der nogle udmærkede standardkontrakter til hhv. timelønnede og funktionærer. Det er dog stadig vigtigt, at du læser dem grundigt igennem og tilretter dem det pågældende ansættelsesforhold.

 

Gode nyheder til aftenkaffen..

De sene nyheder hér til aften fortæller, at der er optimisme at spore blandt Danmarks ledere. Fire ud af ti ledere (39%) regner med at skulle ansætte medarbejdere i resten af 2014. For et år siden var dette tal 28% og for to år siden, var tallet blot 19%

Det er primært faglærte medarbejdere og medarbejdere med en længerevarende uddannelse, der bliver efterspørgsel efter.

Sammen med en vejrudsigt der lover 25 grader de kommende dage, kunne de sene nyheder næsten ikke have gjort det bedre 🙂